Om Spisestedet
Spisestedet har en lang historie bag sig. Vi har eksisteret i mange år, hvor vi gennem årene har serveret dejlig mad for gæster fra Skive og omegn. Selve husets historie går langt tilbage, hvor Simone Kristensen i 18 år var ejer af cafeteriet. Siden 1. september 2018 har Louise Christensen været indehaveren af Spisestedet. For Louise har det især været vigtigt at føre de årelange traditioner videre. Det var vigtigt for Louise at bevare den afslappede stemning og cafeteriets kendetegn, som bl.a. er store portioner og dejlig, smagfuld mad.

Spisestedets nye ejer, Louise Christensen
Inden overtagelsen af Spisestedet var Louise ansat ved Spisestedet i 3 år, så hun kendte de daglige arbejdsgange og kutymen for stedet ret godt. Derfor var Louise heller ikke i tvivl om, at hun gerne ville overtage Spisestedet. Louise er 32 år og bor i Jebjerg tæt på Skive og Spisestedet. Her bor hun sammen med sin mand og sit barn. Louise er uddannet isenkræmmer, men blev efter sin uddannelse ansat ved Spisestedet – og her ville hun meget gerne blive. Hun er vant til at lede og delegere og har bl.a. lavet en del foreningsarbejde gennem tiden. Spisestedet er derfor – hvis vi selv skulle sige det – i rigtige gode hænder hos Louise Christensen.

En personlig betjening er alfa og omega
En af de ting, som Louise gerne ville føre videre, var den personlige betjening, som Spisestedet altid har været kendt for. I dagligdagen er der Louise og 3 fastansatte at finde hos Spisestedet, og om aftenen er der en række ungarbejdere. Derfor mener Louise, at det er vigtigt, at alle medarbejdere har den samme omgang med kunderne. Hun siger, at et smil og en venlig betjening er en stor værdi for Spisestedet. Her oplever vi ofte, at vores gæster siger, at de værdsætter, at der er plads til alle – og det er netop dét, vi ønsker at være: et sted for alle. Det er bl.a. også grunden til, at vi har gjort vores cafeteria kørestols- og handicapvenlig.